Kære alle
Vi afholder ridelejr i påskeferien fra 15.-19. april. 
Vi skal bare have en knaldhyggelig uge. Udover at vi selvfølgelig skal ud og ride, vil vi også prøve kræfter med de pligter, der følger med, når man har sin egen pony. Så alt fra udmugning, strigle til at ordne ponyens udstyr, vil blive en del af programmet.
Ved ankomst tildeles ponyerne så godt som muligt, og skulle der være sammenfald skifter vi ponyer hver anden dag, så det bliver lige for alle.
Niveau: Du skal kunne ride selv i alle gangarter. Vi kommer også ud at ride uden for Tattersall.
Du skal selv kunne sadle din pony op. Så det nytter ikke at ønske en pony, hvor du fx ikke kan nå op.
Vi har ikke trækpiger til rådighed, så det er vigtigt, at man ikke overvurderer egne evner.
Deltagerne bliver delt i to hold efter niveau, så det gør ikke noget, du ikke er helt så rutineret, så længe du opfylder kriterierne ovenfor.
I løbet af ugen vil vi både ride undervisning hjemme, tage i mosen og skoven, og derudover er der sat en dag af, hvor vi prøver at springe en bane med flere spring.
Vi afholder striglekonkurrence om den flottest striglede pony og afslutter fredag med et mini dressurstævne, hvor mor og far er meget velkomne til at se med.
Praktisk info:
Mødetider
Mandag: 09-17.00
Tirsdag: 09- 17.00
Onsdag: 09- 17.00
Torsdag 09- mulighed for at overnatte til fredag. Eller slut kl. 18.00.
Fredag: 10.00- 14.00
Der skal medbringes tøj efter vejret. Gummistøvler eller kondisko til at lege i er et hit.
Frokost og evt. penge til snoller.
Torsdag aften hygger vi med pizza. Mor og far samt søskende er velkomne, hvis de selv medbringer mad og drikke. Vi sørger for mad til pigerne..
Stævnet fredag starter kl 12.00, så vi har tid til at strigle og varme op. Forældre (med kamera) er velkomne fra kl. 12.00.
Vi slutter fredagen og ridelejren med præmieoverrækkelse.
Prisen er 1.800 kr.
Tilmelding er efter først til mølle, og der er kun 10 pladser.
Vi glæder os til at se jer
Kh Mary