Klubmodul henter siden
Opret en profil eller log ind

Kære partryttter og forældre,

Det er blevet forår, og det er tid til arbejdsdag på Tattersall.

Vi skal bla. have gjort foldene klar, så ponyerne kan komme ud og nyde foråret. Vi skal have malet spring, fjernet ukrudt, vasket og ryddet op. 
 

Derfor trækker vi alle i arbejdstøjet lørdag d. 27. april kl. 10-15 og mødes på Tattersall

Vi forventer, at alle partryttere, som rider to eller flere gange om ugen, møder op med mindst én voksen. Til gengæld sørger vi for pølser og sodavand til alle!

Arbejdsdage er nødvendige, hvis Tattersall skal være et rart sted at være for både for ponyer, børn og voksne. Vores økonomi rækker desværre ikke til at hyre hjælp til nødvendige og vigtige opgaver, så vi må alle løfte opgaverne i fællesskab.

Og vi har brug for mange, stærke hænder. Hvis vi giver den en skalle i samlet flok, kommer vi langt på få timer. Men det kræver, at både børn og voksne møder op.

Vi ved godt, at det måske ikke er jeres foretrukne måde at tilbringe en lørdag eftermiddag på, men vi håber, i vil se det som en god anledning til at møde andre børn og forældre og til at støtte op om det sted, hvor jeres børn bruger en stor del af deres tid.

I tilmelder jer på forhånd via Klubmodul (en forælder pr. barn), og planen er, at alle opgaver er fordelt på forhånd, så i ved præcis, hvad i skal lave - og hvilket arbejdstøj og udstyr, opgaven eventuelt kræver. Tilmelding er bindende.

I må meget gerne skrive ved tilmelding, hvis der er nogle opgaver, i vil egne jer særligt godt til. Vi kender (endnu) ikke alle forældre så godt, at vi ved, om der fx er en maler, en tømrer eller en gartner iblandt jer. Og det vil være en stor hjælp at vide den slags på forhånd, så vi kan få fuld gavn af jeres kompetencer.

Der er lukket for ridning for partryttere, mens vi arbejder. Dog har rideskoleparter mulighed for at ride i ridehuset.

Vi glæder os til at se jer!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

PS. Alle er naturligvis velkomne til at hjælpe til på arbejdsdagen også selvom man ikke er partrytter. Vi regner dog med at alle partryttere deltager med mindst én voksen. 

Tilmeldte
15 /100
Tilmeldingsfrist
24.04.2019
Tidspunkt
27.04.2019 kl. 10.00 - 27.04.2019 kl. 15.00
Sted
Tattersall Pony Rideklub
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'

Sponsorer