Regler for Fuldpart                                                                                                                         

1. En fuldpart koster 5.725 kr. per måned. Dette beløb dækker ridning alle ugens 7 

dage og er inklusiv 1 springtime om ugen. (Der betales alle årets 12 måneder og der er en måneds opsigelse).

2. Ved langvarig sygdom eller langvarig halthed hos ponyen kan parten eventuelt sættes i bero.

3. Det er tilladt at tage underparter på ponyen, men man skal selv finde den anden part og selv opkræve beløb for delepart. Derudover er man som fuldpart ansvarlig for at oplyse deleparten om diverse regler.

4. Ponyen må maksimum gå 1½ time om dagen med begrænset springning, men lad nu være med at galoppere hele tiden.

5. I fuldpartsprisen indgår en springlektion. Lektionen kan tages af fuldparten eller en underpart. Derudover er følgende gældende ang. springning på ponyerne:

Hver pony må MAX springe 2 gange om ugen. Ved springning må max højden på springene være: Kat. III 50 cm., Kat II 60 cm. og Kat. I 70 cm.

6. Hvis partponyen skal deltage i springstævne, skal rytteren have modtaget undervisning på springhold og stævnedeltagelsen skal godkendes af underviser eller Tanja.

7. Fuldparter er velkomne til selv at klippe ponyen og sørge for dækken. Hvis det ikke er muligt, så giv Tanja besked.

8. Lørdag og søndag gives ikke frokost. Som fuldpart er man velkommen til at gøre dette. Foder er i fodervognen.

9. Som fuldpart er man forpligtet til at tage klatter i boxen HVER DAG. Det er strengt forbudt at give spåner selv i boxen og strengt forbudt selv at give hø i boxen. (Husk at tømme trillebør og feje efter jer).

10. Som fuldpart er man også forpligtet til at tage klatter på ridebane og i ridehus samt andre steder på ejendommen. (Staldgang, indkørsel og udenfor).

11. Som fuldpart er man selv ansvarlig for at lukke ponyer på fold i Ermelunden. (Hvis man ønsker dette).

12. I ferierne har fuldparten ret til at tage ponyen på ridelejr eller i sommerhus. Dette skal ALTID aftales med Tanja. I skolernes sommerferie vil ponyen være på fold og der er ingen undervisning. (Med mindre andet aftales)

13. Alle parter skal sørge for at 

- Ponyen bliver ordnet ordentligt før og efter ridning

- Udstyr bliver vasket/pudset jævnligt og hængt på plads

- At der ryddes op både ude/inde/oppe/nede.

Fuldparten kan opsiges øjeblikkeligt, hvis ovenstående regler ikke overholdes eller ponyen misbruges.




Sponsorer